Kommenter emnet

Skal vi have en fiberforbindelse ud til alle hjem?

De 4 kommuner Nr. Rangstrup, Gram, Rødding og Vojens har etableret en fiberring på 80 km imellem kommunerne. Desuden er der indgået en "Digital partnerskabsaftale" med Sydvest Energi, der skal sikre, at alle i området tilbydes tilslutning inden udgangen af 2007.
Gennem fiberen leveres en lynhurtig Internet forbindelse på 10 Mbit/s, mulighed for telefoni, 8 eller 31 TV-kanaler og 21 radiokanaler. Desuden mulighed for at bestille og se en videofilm med et par tastetryk og meget andet.
Spørgsmålet er: Har vi her i landområdet brug for en fiberforbindelse til hvert hjem, eller klarer vi os med de løsninger, som allerede er tilgængelige.

Ejgil Wind - Fredag 18-03-2005 17:48

Angående tilmelding til fiberforbindelsen:

Prisen for tilslutning er sat ned.
email til Sydvest Energi:
Fra: Leif Hansen
Sendt: 30. august 2005 10:11
Til: Dorthe Kisum
Emne: Ægte Bredbånd

Hej Dorthe
Jeg har hørt at oprettelses-gebyret er sat ned - passer det ?
Kommer der så nye aftaler til underskrivning ?

Med venlig hilsen Leif Hansen
------------------Svar-------------------
Hej Leif

Det er helt korrekt at vi har ændret prisen på tilslutning fra 2.850,00 til 1.250,00.

Der kommer ikke nye kontrakter, men prisen vil selvfølgelig blive rettet fra vores side inden fakturering

Med venlig hilsen

Dorthe Kisum
Bredbåndskonsulent

Sydvest Energi Salg A/S
Kundeservice
Ravnevej 12
6705 Esbjerg Ø
Telefon +45 76 14 88 00
Direkte +45 76 14 81 32
Mobil +45 22 28 37 78
dorthe.kisum@sydvestenergi.dk


Leif Hansen - Tirsdag 30-08-2005 11:15

Svaret må og kan næsten kun være "Ja". Jeg er ikke i tvivl om at en fiberløsning vil være den rigtige vej fremad, og langt mere fremtidssikret end den nuværende ADSL-forbindelse, jeg selv anvender.
Godt er der noget af en opstartspris, men jeg kan se at pengene vil blive tjent ind igen, og at jeg samtidig vil få en væsentlig hurtigere internet-forbindelse med en garanteret hastighed.
Man kan også se at TDC begynder at føle sig truet at de nye muligheder i form af de nye tilbud der nu kommer på bordet. Få fordobet din hastighed på ADSL uden merpris! Men prisen er jo fortsat væsentlig større end den Sydvestenergi tilbyder, når man tænker på at ADSL-forbindelsen skal kobles på en fastnet-forbindelse.
Jeg venter spændt på den "lokale" optælling i distrikterne og håber at der er nok interesserede i Mølby til at de vil starte etableringen her i byen.
Peter

Peter Horsbøll Møller - Torsdag 07-04-2005 19:04

Ja selvfølgelig skal vi det. I er måske IKKE blevet træt af TeleDanmarks monopol, det er dem der er skyld i, at der ikke er helt fri konkurrence på telefoni og adsl.
For mit vedkomende vil jeg spare omkring kr.100/måned + min internet forbindelse er 20 gange hurtigere, og det bliver billigere at ringe.
Så jeg må med stor skuffelse se, at der desværre ikke var tilslutning nok.
Det ville også være fint at få tv ad denne vej, det er måske ikke alle der ved det, men de Tyske programmer som hentes via almindelig antenne vil forsvinde i løbet af kort tid.
Så skal folk alligevel ud og investere i ny teknologi. Her er der 2 muligheder, en Digital salellitmodtager eller en Terrestisk sat box.
Så på længere sigt vil det være en fornuftig investering at sige JA til tilbudet fra Sydvestenergi.

Mvh. Leif Hansen

Leif Hansen - Mandag 21-03-2005 02:01

Det synes jeg ville være en rigtig god ide, specielt da det måske er den eneste mulighed vi får, for at få ultrahurtigt internet. Tilslutningen kunne måske være blevet større, hvis SVE havde lagt ud med en anden prispolitik. Jeg mener, set i lyset af den debat der lige har været, hvor Danmark åbenbart har de højeste priser, kunne millionerne fra salget af ELSAM, eller bare nogle af dem, være brugt til at nedbringe prisen, men man skal åbenbart stadig tjene penge, selvom det er vores penge og selskab (andelsselskab)
M.v.h. J.J.Hansen Stursbøl

Jens Jørgen Hansen - Lørdag 19-03-2005 17:11

Tilbage til debat emne oversigt