Februar 2009
 

Oksenvad forside
Hella Carstens med flot maleri af valmuer.


23/02-2009
Maleriudstilling
Søndag den 22. marts fra kl. 10 til 17 afholder malerholdet en udstilling i Oksenvad Skoles Gymnastiksal. Her kan alle interesserede komme og se mange flotte malerier, samt der vil være arbejdende stande. Se opslaget her.

23/02-2009
Generalforsamlingernes tid
På torsdag, den 27. februar 2009 kl. 19.00, er det generalforsamlingernes aften i Oksenvad. Kl. 19.00 lægges der ud med en generalforsamling i Oksenvad Idrætsforening. Lidt længere nede på siden her, finder du dagsorden for dette samt et nyhedsbrev fra OIF. Efter OIFs generalforsamling tager Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn over og afholder deres møde. LBF vil i løbet af aftenen udlodde et antal billetter til en forestilling i Cirkus Dannebrog i Mølby.

15/02-2009
Fastelavn i Ørsted Boldklub
Vi har desværre endnu ikke modtaget tilmeldinger nok til at kunne gennemføre fastelavnsfesten i Ørsted gl. Skole den 21. februar kl. 14.00. Vi har derfor udskudt tilmeldingsfristen til mandag den 16.02!!! Så hank op i ungerne, naboen og hinanden og kom. Det bliver garanteret hyggeligt!!! Tilmelding til Gitte Johansen 28 49 85 21 og Pia Kock 40 72 46 30. Indbydelsen til fastelavnsfesten kan ses her.
07/02-2009 Oksenvad.dk holder vinterferie i uge 7:-)

07/02-2009
Konfirmander 1960
Jytte (Lorentzen) Steffensen har sendt oksenvad.dk dette konfirmandbillede fra marts 1960 i Oksenvad Kirke. Er du selv med på billedet eller kender du personerne? Kig med her.

06/02-2009
Malerholdet er i fuld gang
Hveranden torsdag hen over vinteren er der gang i malerholdet i fællesrummet i OSA. 12 malere er i gang med forskellige motiver, som du kan se her. Malerholdet planlægger at lave en udstilling i gymnastiksalen i marts måned, hvor alle kan komme og se de meget smukke billeder. Holdet i Oksenvad undervises af Anette Lynggaard fra Gram, og man har bl.a. været på ekskursion i Skagen, Aros i Århus, Louisiana samt andre spændende steder. Skulle der være interesse for at deltage på et malerhold, er der mulighed for opstart af et hold mere. Henvendelse herom kan ske til Hella Carstens på tlf.nr. 25 66 75 61.

05/02-2009
En Hyggelig Havefest vender tilbage
Så er havefesten klar, vi synes selv at vi fundet et rigtig godt program, musik for alle og børneunderholdning af det bedste. Se meget mere på enhyggelighavefest.dk.

05/02-2009
Generalforsamling i Oksenvad Idrætsforening
Oksenvad Idrætsforening afholder generalforsamling torsdag den 26. februar 2009 kl. 19.00, - samme aften som generalforsamlingen for Landsbyforeningen. På næste side kan du læse et lille nyhedsbrev fra OIF om den forgangne sæson samt opstart af den forestående. Ligeledes følger dagsordenen for generalforsamlingen, hvor bl.a. Årets Idrætspris skal uddeles.

05/02-2009
Whisky-aften var en stor succes
Oksenvad Whiskylaug holdt fredag d. 30. januar premiereaften og sikke en premiere. Ikke færre end 18 spændte deltagere mødte op for at høre Claus Carstens fortælle vidt og bredt om blandt andet whiskyens historie og sammensætning. Imens og under historiefortællingen nød deltagerne lidt lækker mad og øl, og endelig åbnedes der op for de gyldne flasker
. I løbet af aftenen nåede vi at smage i hvert fald 10 forskellige og sikkert flere, men forfatterens hukommelse svigter en smule på dette punkt. Vi smagte blandt andet på; Talisker, Oban, Aberlour, Laphroig, Glen Goyne og flere andre... (læs mere på næste side). 

01/02-2009
Stem Fire Fede Feriedage ind som Årets Succes
Fire Fede Feriedage som i sommers blev kåret som Månedens Succes i JydskeVestkysten, er nu nomineret til at blive Årets Succes sammen med 3 andre. Det vil glæde en masse børn og barnlige trænere hvis du vil afgive din stemme til fordel for Fire Fede Feriedage og derved skabe mulighed for at lave flere spændende aktiviteter da præmien er på hele 25.000 kr. Så udfyld kuponen i din avis og send ind til JydskeVestkysten eller stem på:
http://www.jv.dk/kategori/1009

01/02-2009
Rævejagt i Oksenvad Skovene
Sidste weekend var der rævejagt i Oksenvad Præsteskov og Oksenvad Skov I/S. Ejgil Wind har taget billeder og sendt dem til Oksenvad.dk. Læs om jagten her og se billederne. Kurt Jensen har også indsendt billeder fra jagten og de kan ses her.

Det stod på denne side

2009
Januar
2008
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April

Marts
Februar
Januar
 
2007
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts

Februar
Januar
2006
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2005
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2004
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2003
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2002
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2001
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1998
Årskavalkade