Børneholdene igang
Fodbold.JPG (2485 bytes)

Oksenvad, 26. august 2001
Peter Aagaard beretter
fra starten efter sommerferien
Kort om vores første kampe Torsdag d.16/8 i Oksenvad. Det var en hård start efter sommerferien, hvor vi skulle møde KVIK 70 og Sdr. hygum. KVIK 70 spillede som vi forventede godt, og man kunne godt se, at vi ikke var helt oppe i samme gear og havde samme kondition som dem, men der blev virkelig kæmpet for at mindske nederlaget. Vi tabte godt nok 7-1, men det var også en ny sammensætning af spillere, så de skulle lige spilles ind. Målscoren var en af oprykkerne, nemlig Rasmus Lundby. I den anden kamp gik det bedre imod Sdr. Hygum. Der var der ved at en vis struktur på holdet, og spillerne kunne se, at man skal spille sammen som et hold for at have mulighederne for at vinde. Det var en meget tæt og intens kamp som endte 0-0.
I torsdags d. 23/8 var vi Ribe og skulle møde Ribe BK 2 og Farup IF. Man kunne se på vores spil, at vi ikke er så mange forskellige spillere med til hver kamp, og at man begynde at lære at spille som et helt hold. Den første kamp var imod Ribe BK 2, som vi efter min mening godt kunne spille lige op med, hvis vi er 100 % klar fra start. Det er en ting som vi skal arbejde med til træningen. Det var en godt spillet kamp fra begge sider, hvor vi også havde muligheder, men ikke udnyttede dem. Vi spillede meget godt, men manglede lige det sidste, så vi tabte 2-0. I den anden kamp, imod Farup IF, havde vi fået spillet til at glide. Det var en fornøjelse at se alle drenge og piger kæmpe for hinanden, for det var med til at skabe en masse chancher til os. Da vi på et tidspunkt var foran 3-0, havde Farup fået overtaget spillet og fik scoret, og det var med til at gøre mig lidt nervøs, men ikke ret længe. For det var lige det der skulle til for at vi igen kunne få overtaget spillet og sikre sejren på 5-1.
På Torsdag d. 30/8 skal vi spille hjemme, og det bliver lidt af et lokalopgør. For der møder Oksenvad 1 bl.a. Oksenvad 2, så det kan da ikke blive mere lokalt.


Tilbage til forside