Folketingsvalg 2007
- det sidste i Oksenvad...


Mads Otte på gården i Stursbøl

Kære redaktør.
Det går nok hen og bliver et historisk billede fra valgstedet i Oksenvad den 13. november.

Kun tilfældigheder har gjort, at Haderslev Kommune ikke har nået at ændre antallet af afstemningssteder, som alle andre kommuner har gjort.
Næste gang må forventes, at hele nord området skal stemme i Sommersted.
Ak ja, endnu en æra er slut.
Forresten er det første gang siden 1974 jeg ikke er formand for valgstedet i Oksenvad. Det overtog jeg på Mølby Kro ved kommunevalget det år.
Mads Otte, der som sognerådsformand var automatisk medlem af storkommunens første Byråd, stoppede med politik til valget, sagde noget i den retning: Lad nu vores nye kandidat prøve kræfter med at styre os.
Som jeg husker det, var de, der skulle styres: Mads Otte, Karl Mielke, Mathias Wolf, Andreas Dahl, Hans J. Lindahl, Peter Trans og Strikker Jensen.

Det var nemt.

Hilsen
Kalle

Mandag den 19. november 2007.