Julen står for døren


Fra juletræsfesten 1998 i Ørsted

Der har i mange år uafbrudt været afholde en meget traditionel juletræsfest i Ørsted, ja helt tilbage fra
dengang de nuværende pensionister var børn. Denne tradition gør måske, at juletræsfesten sammen med at
der er kommet mange børnefamilier til byen, hvert år er et tilløbsstykke. En del som i deres barneår har
været med til at fejre denne fest, vender nu tilbage til landsbyen for at fejre juletræsfesten sammen med
deres små børn.

Og tradition er der ved festen. Børnene må forlade salen og bliver først lukket ind igen, når salen står
mørk og kun med lys i træet. Der er tradition for hvert år at synge de samme sange, juleevangeliet læses,
og der er underholdning, i år med Jacob Madsen som er studerende fra Kolding Musiksskole. Julemanden
vender hvert år troligt tilbage, som regel har han været forbi smeden, og haft en oplevelse som han
fortæller om. Julemanden har selvfølgelig poser med, som har ry for at have et godt indhold. Der afsluttes
med kaffe til medbragt kage.

Der forventes omkring 150 personer til juletræsfesten.

Entre for voksne udgør 10,- og poserne koster 15,-

Bestilling af poser kan foretages til Jens Wind tlf. 74-551280, eller Kaj Wind  tlf. 74-552527 senest onsdag den 15.12.

Tilbage til forside