Guldregn over Oksenvad
TennisKarenJohn2001.jpg (37951 bytes)
Karen og John, tennis succesparret fra Oksenvad

Oksenvad, 10. november 2001
Kort efter etableringen af tennisbanen i Oksenvad tog klubben initiatiativ til en lokalturnering for tennisspillere over 40 år. Og siden 1993 har de lokale klubber hygget sig sammen, men også kæmpet indædt på banen, når det gjaldt. Efterhånden blev interessen for at være med så stor, at det var nødvendigt at lave en opdeling i en A- og en B-række.

I år var der spænding til sidste runde, men i A-rækken løb Oksenvad/1 med sejren foran Nustrup/3. Holdet fra Oksenvad/1 bestod af Karen og John Kristensen (formand for Oksenvad Tennisklub). Det er 4. gang at klubben løber med titlen. Nustrup har vundet 3 gange, mens Gram har taget stikket hjem 2 gange.
I B-rækken vandt Sommersted/1 foran Simmersted.

Ægteparret Kristensen spiller også hver uge med i Nustrup, og i år blev Karen faktisk klubmester i Nustrup i kvinderækken, mens John tog titlen i herrerækken.

John er ansat ved flyvevåbnet på radarstationen i Bæk. Og i år blev han igen single mester i veteranrækken inden for det danske luftvåben. Finalestævnet foregik i Tune på Sjælland, hvor John for 6. gang hjemførte mesterskabet.
Senere på året blev John individuelt nr. 4 i DMI mesterskabet. DMI står for Dansk Militær Idræt - altså det fælles mesterskab for søværn, hær og flyvevåben incl. civilt personel.
Og sammen med sin makker Gorm kom John for første gang til tops i doublen, da DMI afviklede det danske mesterskab i Hillerød.

Tilbage til forside