Juni 2006


Sankt Hans festen i Mølby blev et tilløbsstykke i år.


25/06-2006
Sankt Hans festen i Mølby blev en kæmpe succes
Sankt Hans bålet i Mølby tiltrak over 150 personer, og grillen leverede kød til 112 personer, hvoraf nogle deltagere måtte placeres uden for det fyldte telt. Tryllekunstneren var fantastisk og kunne fastholde såvel voksne som børn (som det ses af billedet).
Se flere billeder her.

25/06-2006
Søren fik Nordea pris
Søren Nehlsen fra Damvej i Mølby er af Sommersted Idrætsforening blevet indstillet til Nordea's skulderklap. Og i den forgangne uge modtog han så prisen på 2.000 kroner, primært for arbejdet med seniorfodbolden.
Søren var i øvrigt også hovedkraften bag Landsbyforeningens Sankt Hans fest i Mølby i fredags.

25/06-2006
Faldende overskud ved OIF's sommerfest
Oksenvad Idrætsforening tjente ca. 6.000 kroner på årets sommerfest. Det er en betragtelig nedgang i forhold til de seneste år.
Men der var svigtende tilslutning til 60'er festen, og rundboldturneringen trak heller ikke så mange hold som tidligere. Se billeder fra festen i forrige uge.

16/06-2006
Trine på e-mail fraflytter listen
Trine Løbner, der nu bor i Gram, har tilmeldt sig fraflytter listen. Trine kommer oprindelig fra Mølby, og web-masteren havde tilfældigvis et pinsebillede af pigen.
Se listen her.

15/06-2006
Prisfald på fibertilslutning
En god nyhed til en del borgere i Mølby/Oksenvad området er, at Sydenergi har besluttet, at tilslutningsprisen fremover skal være 1.250 kroner for alle borgere i de fire kommuner, også de der bor i det "gamle" ESS-område. Det fortæller projektlederen for Det Digitale Midtsønderjylland, Simon Simonsen. Du kan se mere på www.midtlandsnet.dk. Husstande der ikke fik sig tilmeldt i 2005 får nu en ny chance for tilslutning til en lav pris.

10/06-2006
Poderne i sommerfest kampe
Oksenvads poder var i dag i Simmersted for at spille kamp, og en af forældrene - Charlotte Holm, havde medbragt fotoapparat.
Holdet spiller igen på lørdag den 17. juni ved sommerfesten i Oksenvad.
Se flere billeder.

09/06-2006
Tilmelding til 60'er fest
Lørdag den 17. juni kl. 19:00 er der 60'er fest i Oksenvad. Duerne (billedet) - kendt fra Dansktoppen - leverer musikken.
Du kan tilmelde dig festen her på siden. Se mere !

09/06-2006
Stursbøl med på listen
Ina og Finn Koch fra Stursbølvej 8 i Stursbøl har tilmeldt sig e-mail listen, som findes her.

07/06-2006
Sponsorer klar
Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn er ved at have alt klar til Sankt Hans aften den 23. juni. For at få det hele til at løbe rundt er nogle lokale sponsorer trådt til: Se programmet og sponsorer.
Et lille udvalg med Søren Nehlsen i spidsen har virkelig arbejdet med at gøre aftenen interessant.

Det stod på denne side

2006
Maj

April
Marts
Februar
Januar
2005
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2004
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2003
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2002
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2001
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1998
Årskavalkade