Marts 2005


Møde om ægte bredbånd i Oksenvad.


25/03-2005
7 års fødselsdag
Den 22. oktober 1997 var "Informationsgruppen" i Landsbyforeningen samlet for første gang, for at komme med gode idéer til, hvorledes den lokale information kunne forbedres. Og allerede efter første møde stod det klart, at Oksenvad måtte på nettet. I denne påske er det netop 7 år siden, at der kunne tastes www foran landsbynavnet.

23/03-2005
Overgangsteknologi undersøges
Landområdet Oksenvad - Farris bliver genstand for et projekt, som Det Digitale Midtsønderjylland netop har sat i gang i samarbejde med Sydvest Energi og professor Ole Brun Madsen fra Aalborg Universitet. Projektet skal undersøge mulighederne for evt. i en periode at anvende trådløse forbindelser, indtil fibernettet er rullet ud til alle. Læs her.

23/03-2005
Kreativ udstilling
Lørdag den 26. marts kl. 11-16 viser tegneholdet, maleholdet og patchwork'erne, hvad 25 personer har fremstillet i vinterens løb. Og de besøgende kan bl.a. se, hvorledes kreationerne bliver til i det arbejdende værksted i gymnastiksalen i Oksenvad.
Se tegnerne i gang tirsdag i denne uge.

21/03-2005
Købmændene Kock
Randi Bruvik-Hansens bedstefar, Marcus Kock, var købmand i Mølby i næsten 30 år. Og før ham var hans onkel købmand samme sted i 23 år.
Mandag aften var godt 30 lokalhistorisk interesserede mødt frem for at lytte til en velforberedt beretning om købmandsliv gennem 50 år.

18/03-2005
17,7 % vil have fiber
Sydvest Energi har nu opgjort resultatet efter mødet i Oksenvad skole. Og 17,7% af husene fra Stursbøl til Farris har afleveret interessekort. Det er ikke nok til at gå i gang på. Men området bliver opdelt i zoner, som så vil blive vurderer individuelt af SVE. Se oversigtskort og læs mere. Din mening? Se Debatten ovenfor.

12/03-2005
Billeder fra gymnastikopvisning
I onsdags viste de 4 børnegymnastik hold i Ørsted Boldklub deres kunnen frem. Ca. 50 voksne var mødt frem, for at se, hvad børnene havde lært i løbet af vinteren. På billedet er det Katrine Oehlenschlæger, der bærer fanen ind.
Se flere billeder her.

09/03-2005
Fiber måske til sommer
Hvis interessen viser sig at være stor nok, så kan de første hjem i Oksenvad og omegn allerede til sommer få glæde af den lynhurtige bredbåndsforbindelse. På mødet onsdag aften i Oksenvad afleverede ca. halvdelen af deltagerne et interessekort. Se mere fra bredbåndsmødet i Oksenvad.

03/03-2005
Nyt kirkeblad
Kirkebladet for månederne marts, april og maj måned er nu på gaden. Igen i år bliver der skovgudstjeneste i Oksenvad Præsteskov, nemlig søndag den 5. juni.
Se mere i kirkebladet.

02/03-2005
DK4 slog Charlie
Medlemmerne af Mølby Antenneforening vedtog med 2/3 del af stemmerne, at der skulle tilbydes et nyt 17. TV-program. Og det blev efter afstemning DK4 på bekostning af TV2 Charlie.
Se mere fra generalforsamlingen.

02/03-2005
Husk tilmelding til onsdag 9/3
Om en uge er der møde i Oksenvad om den nye informationsmotorvej med 10 Mbit/s forbindelser til alle hjem på egnen. I skrivende stund er der tilmeldt 60 personer. Hvis du endnu ikke er tilmeldt, så gør det her. På mødet kan du f.eks. spørge om, hvornår enkeltstående huse på landet kan blive tilsluttet.

01/03-2005
To heldige vindere
Kjeld Holm, Oksenvad, og Eskild Detlefsen, Sommersted, blev de to heldige vindere i Oksenvad Tennisklubs 15-års jubilæums lodtrækning. Lodtrækningen blev foretaget på foreningens generalforsamling og gav hver person 2.500 kr.
Nok til en tur til Wimbledon, men ikke til entrebilletten. På billedet kontrollerer Peter Juhl og Kjeld Holm, at alle medlemmers lodder er til stede. Læs her.

01/03-2005
Fodboldstart på lørdag
Børneholdene i Oksenvad I. F. starter den nye sæson på lørdag den 5. marts kl. 10:00. I den anledning har Idrætsforeningen udsendt denne invitation til børnene og deres forældre i området.
Se her (kræver Acrobat Reader).

Det stod på denne side

2005
Februar
Januar
2004
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2003
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2002
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2001
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
1998
Årskavalkade