August 2002
Byporten i Mølby - Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn
Byporten i Mølby med Cirkus Dannebrog i baggrunden.

SchackKockKarrikatur.gif (9687 bytes)
28/08-2002
Bønderne er tilbage
Onsdagskampen i Taps endte med et overraskende nederlag til Oksenvad på hele 2-5. Ved pausen var stillingen 1-1, og Oksenvad var foran 2-1 på scoringer af Gunnar Stehmann og Torben Johansen, men senere gik det helt galt.
Så trods det at høsten var overstået og bønderne - inklusive Schack Kock på tegningen - var tilbage så var der 0 point at hente denne aften. Læs her.
SpeedDisplay.jpg (3986 bytes)
27/08-2002
Mulige trafikale løsninger i Mølby
Alle interesserede inviteres til et borgermøde i Oksenvad skole tirsdag den 10. september kl. 19:30. Landsbyforeningen for Oksenvad og omegn har inviteret Jens Andresen, formand for Teknik og Miljø i Sønderjyllands amt. Baggrunden er, at amtet har fjernet bumpene i Mølby uden at have taget borgerne/Landsbyforeningen med på råd. Ændringen har øget bilernes hastighed gennem byen, og hvordan kan problemet så løses nu...
Kalender.jpg (3061 bytes)
27/08-2002
Aktivitetskalender på vej
De forskellige foreningers aktiviteter er nu tilmeldt, og en ny kalender er sendt til trykning. Kalenderen omdeles som vanligt i lokalområdet. Men allerede nu kan du se kalenderen her på siden.
PopStar.jpg (2922 bytes)
26/08-2002
Stjerne for en aften
Vil du være stjerne for en aften ?
Så tilmeld dig ØB's sommerfest, hvor lokale kræfter fredag aften den 6/9 får mulighed for at optræde i teltet.
Læs nærmere her.
Idea.jpg (3926 bytes)
23/08-2002
3 dages fest i Ørsted
I år har ØB planlagt hele 3 dages sommer- og høstfest. Det sker torsdag-fredag-lørdag 5-6-7. september. Om torsdagen er der bankospil i teltet, fredag græsvolleyturnering, squaredance i teltet og "Stjerne for en aften". Lørdagen byder på morgenkaffe i teltet, cykelringridning, havetraktor-ringridning og andre aktiviteter. Høstfesten er med kinesisk mad og dans til Jannik og co.
Hestevogn.gif (1470 bytes)
23/08-2002
Historisk aften i hestevogn
Den 19. september er der mulighed for se gamle billeder af Ørsted. Løbende kan man derefter i hestevogn blive kørt rundt i Ørsted, hvor Anders Skjøth vil fortælle om de enkelte huses og gårdes historie og anvendelse. Kig her.
VolleyTegning.gif (2560 bytes)
23/08-2002
Volley også for unge
Ørsted Boldklub har fået flere og bedre timer i Sommersted hallen. I år trænes der volley hver onsdag kl. 19-20 for unge spillere (nyt) og kl. 20-22 for seniorer.
Læs mere.
JonArnfred.jpg (3501 bytes)
21/08-2002
Uafgjort mod Nustrup
Kampen mod Nustrup blev indledt med 1 minuts stilhed til minde om Hermann Lindahl. Hermann har bl.a. spillet sammen med Jon Arnfred (billedet). Nustrup har været gennem en foryngelseskur, og de hurtige angribere var til evig uro i Oksenvads forsvar. Nustrup bragte sig foran 2-0 før Nis E. Thomsen fik reduceret. Senere blev det 3-1 til NU, men Ejgil Wind reducerede til 2-3 på straffespark før pausen. Efter pausen fik Oksenvad bedre fat, og Torben Johansen udlignede til 3-3 midt i halvlegen. Læs her.
Rose.jpg (6220 bytes)
19/08-2002
Et mindeord for Hermann
Hermann Lindahl sov stille ind fredag den 16. august efter længere tids sygdom. Hermann var en kendt person i idrætskredse, og i en menneskealder en værdig repræsentant for Oksenvad Idrætsforening.
Minderne om Hermann og hans indsats vil derfor leve i mange år.
NisThomsen.jpg (3015 bytes)
14/08-2002
Udsalg i forsvaret
Første halvleg var en katastrofe for Oksenvad i hjemmekampen mod Stepping. Ved pausen var holdet således bagud med 4-0 efter nogle gevaldige forsvarsfejl. Efter pausen var holdet kun halvt så gavmild, og det lykkedes at få bolden i mål 2 gange ved Torben Johansen. Ved slutfløjtet var stillingen dermed 2-6. Nis Erik Thomsen (billedet) var med igen efter mere end 1 års pause. Læs mere.
Sommerfest2002ViborgVinderholdMini.jpg (4206 bytes)
10/08-2002
På genvisit i Viborg
Oksenvad oldboys var fredag/lørdag på genvisit hos Nørremarkens Ungdoms- og Gymnastikforening, som havde arrangeret revanchematch i sportsugen. Holdet var jo med som gæstehold i Oksenvads sommerfest. Oksenvad måtte låne et par spillere hos Viborg-holdet for at mønstre 11 mand, og kampen sluttede 2-2. Derefter blev det hele afgjort på straffespark, og hjemmeholdet vandt denne konkurrence 5-4.
TorbenJohansen.jpg (7578 bytes)
07/08-2002
Sejr i Sommersted
Lokalopgøret mod Sommersted bød igen på mange målschancer i begge ender. De fleste tilfaldt Oksenvad, og dermed kunne holdet trække sig tilbage med en 4-2 sejr efter 1-1 ved pausen. Oksenvad kom foran 1-0 efter 5 minutter ved Ejgil Wind. 10 minutter senere fik hjemmeholdet udlignet. Men efter pausen gik det stærkt, da Lars Rafn, Jørn Jakobsen og Torben Johansen (billedet) scorede. Læs mere.
Fodbold.JPG (2485 bytes)
05/08-2002
Hjemmekampe på Oksenvad stadion
Turneringsplanerne for efterårskampene er klar, og alle hjemmekampe kan ses her på siden.
Klik dig ind her.
LerdueSkydningFlemming.jpg (2417 bytes)
04/08-2002
Lerdueskydning igen
OPJ starter lerdueskydning igen torsdag den 8. august kl. 19:00, og lighed med sidste år foregår det på Højgårds marker, Sølvgade i Mølby. Skydningen fortsætter resten af august, og der afsluttes med en pokalskydning lørdag den 7. september kl. 10:00.
Sommerfest2002SandkasseholdOksenvadMini.jpg (4919 bytes)
04/08-2002
Microerne er stærke
- Microholdet har igen været til en sommerfest turnering, og der er ved at være kotume, at de vinder alle deres kampe. Dette skete således også lørdag, hvor de deltog i sommerfesten i Nustrup, fortæller en af trænerne, Jørn Jakobsen.
Læs mere.
TovskovMoelle1950Mini.jpg (3657 bytes)
04/08-2002
Lokalhistorie fra Tovskov og Højgård
Søren Juhl Hansen er kommet i besiddelse af nogle flotte luftfotos fra Mølby. De er ikke dateret, men det skønnes af billederne af Tovskov Mølle og landejendommen Højgård er taget fra et lavtgående fly i 1950'erne.
Billederne findes også under menuen Lokalhistorie.
Det stod på denne side
År 2002
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 2001
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 2000
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 1999
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
År 1998
Årskavalkade